Autostol lovgivning og regler

Autostole: love og regler – hvad skal man kigge efter?

Inden du går ud og investerer i en ny autostol til den lille, er det en god ide, at finde ud af om den autostol du har udvalgt, nu også overholder den danske lovgivning. Herunder finder du alt du skal vide omkring dansk lovgivning og krav inden for autostole, inklusiv de nye autostol regler fra 2013.

Autostol: grundlæggende regler

Regler for autostole: Børn skal altid være fastspændt i en godkendt autostol eller selepude under kørsel. Børn skal bruge godkendte autostole eller selepuder, indtil de er 135 cm høje. Alt efter barnets alder og størrelse, er der forskellige lovkrav og gode råd til den mest sikre placering. Er du føreren af bilen, er det dig, der har ansvaret og pligten til at sørge for, at alle børn er forsvarligt sikret i bilen – ellers kan det give bøde og klip i kørekortet. Autostolen eller selepuden skal være monteret korrekt og efter producentens anbefalinger (manualen) jf. Læs om Bekendtgørelse om krav til sikkerhedsudstyr til børn i biler.

Monterer du ikke autostolen korrekt, eller hvis autostolen ikke passer til barnet, vil det være en overtrædelse af kravene, hvilket vil blive straffet med bøde.

Hvornår er en autostol er godkendt?

Din nye autostol vil være godkendt, hvis den har fået mærket ECE 44-03 eller 44-04. Har autostolen ét af disse to mærker, vil der være et E-mærke placeret på autostolen, samt en talrække der starter med enten 03 eller 04. Kan autostolen fastmonteres, skal godkendelsen i stedet hedde ECE (R) 44-05. Hvis din bil er udstyret med et Isofixbeslag, er den mest sikre løsning, at bruge en autostol, der kan fastgøres i disse beslag.

LÆS OGSÅ:  Gode råd til vedligeholdelse af din barnevogn

Hvis din autostol ikke er mærket med et E-mærke, er den desværre ulovlig.

iSize mærket er også godkendt efter R129-00.

Fra 0-15 mdr eller op til 13 kg.

Er dit barn mellem 0 og 15 måneder, eller vejer under 13 kg, skal barnet transporteres i en bagudvendt autostol eller en såkaldt babystol. På den måde beskyttes dit barn bedst muligt på de mest udsatte steder, nemlig hovedet, halsen og ryggen. Autostolen skal enten placeres på for- eller bagsædet, men hvis bilen har airbag, må stolen aldrig placeres på forsædet (medmindre airbaggen er slået fra). Babystolen er bagudvendt.

Fra 9 mdr til 4 år eller 9-18 kg.

Er dit barn mellem 9 måneder og 4 år, eller vejer mellem 9-18 kg, bør barnet bør af sikkerhedsmæssige grunde sidde bagudvendt længst muligt. Men lovgivningsmæssigt må barnet i denne alder, eller i denne vægtklasse, godt sidde fremadvendt. Barnet kan fortsat placeres på enten for- eller bagsæde. Hvis der er airbag på forsædet og autostolen er fremadvendt, må autostolen gerne placeres på forsædet. Vær dog opmærksom på at en airbag er beregnet til at redde voksenliv, og kan derfor skade et barn mere end det kan gavne. Er autostolen bagudvendt, skal airbaggen fortsat være slået fra.

Fra ca. 4-12 år eller op til 36 kg (135 cm)

Alt efter barnets højde og vægt, vil barnet på et tidspunkt vokse ud af 9-18 kg. stolen og man kan herefter vælge mellem selepude eller autostol til større børn. Det er vigtigt, at sikkerhedsselen ikke sidder for tæt på barnets hals. Autostolen yder den bedste sikkerhed og giver mulighed for at sætte sikkerhedsselen korrekt i forhold til halsen, og støtter samtidig nakke og hals ved en eventuel kollision. Når dit barn passerer 135 cm, må det godt bruge bilens sikkerhedsseler uden autostol eller selepude.

LÆS OGSÅ:  Babymassage: hvorfor og hvordan du kommer igang

Ukorrekt brug af autostole giver klip i kortet

Det er vigtigt, at du bruger autostolen korrekt, da det ellers kan skade dit barn og give dig en bøde/klip i kørekortet. Det betyder fx, at hvis dit barn vejer mere end 13 kg, må det ikke længere sidde i en godkendt autostol. der er beregnet til børn der vejer mellem 0 og 13 kg – heller ikke selvom dit barn kun er 6 mdr.

3 børn på bagsædet

Det kan være svært, at have 3 autostole på bagsædet i almindelige biler. Derfor er der en regel, som afhjælper problemet, dog er det ikke en særlig sikker løsning, men den kan bruges i nødsituationer.

Men skal du have 3 børn på bagsædet, er det tilladt, at lade et barn over 3 år sidde med bilens 3-punktsele (altså uden selepude eller autostol), hvis de andre 2 børn sidder i godkendt sikkerhedsudstyr og der ikke er plads i bilen til godkendt sikkerhedsudstyr.

Selvom ovenstående er beskrevet i Selebekendtgørelsen § 5 nr. 2.

Undtagelse ved “korte afstande”

Skal dit barn over 3 år ud og køre med bedste forældre eller andre (over korte afstande!), som ikke har godkendt sikkerhedsudstyr i bilen, er det ikke et krav, at barnet sidder i autostol eller på selepude. “Korte afstande” er dog ikke defineret i reglerne, hvorfor det kommer an på en domsafgørelse – sag for sag (hvis man bliver stoppet). Selebekendtgørelsen § 5, nr. 1.

LÆS OGSÅ:  10 ting du skal overveje, inden du køber en barnevogn

Det er dog ikke en særlig sikker og optimal løsning, hvorfor jeg anbefaler, at autostolen altid følger barnet og kun i yderste nødstilfælde (livstruende tilfælde) gør brug af undtagelses reglerne.

Biler uden seler

Selvom man ikke skulle tro det, er det faktisk lovligt, at have børnene med i biler, hvor der ikke er seler! Selvom det bestemt ikke er noget, der anbefales, er det desværre lovligt.
Det er dog kun lovligt for børn over 3 år, da børn under 3 år ikke være i bilen. Børn over 3 år og under 135 cm. skal sidde på bagsædet og er der en sele på forsædet, skal barnet sidde her i godkendt sikkerhedsudstyr (autostol).

Læs også vores guide til valg af autostol inden du tager ud og køber autostolen. Guiden indeholder bl.a 10 punkter, som man bør huske.

Regler i udlandet

Det er ikke kun i Danmark, at der er regler for brug af autostolen og reglerne i udlandet er ofte forskellige fra de danske. Det er således en god ide, at undersøge reglerne inden turen går sydpå. Læs mere om autostol regler i udlandet her.

 

Spiser - eller skal din baby spise - økologisk?

Se resultater

Indlæser ... Indlæser ...
(Besøgt 367 gange, 1 besøg idag)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev