ting du skal spise under din graviditet

Kostråd under din graviditet

Kostråd under graviditeten

Med en graviditet følger der både meget glæde og energi, men det kan samtidig være krævende og trættende – især hvis du spiser forkert. Hvis du ikke i forvejen spiser sundt og varieret, så bør din graviditet være en god anledning til at lægge dine kostvaner om. Den kost som er anbefalet for gravide, adskiller sig ikke meget, fra den kost der anbefales til alle andre. Her får du alligevel en liste med anbefalet kostråd under graviditeten.

Fødevarestyrelsen anbefaler følgende 10 kostråd:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
  • Spis frugt og mange grøntsager.
  • Spis mere fisk.
  • Vælg fuldkorn.
  • Vælg magert kød og kødpålæg.
  • Vælg magre mejeriprodukter.
  • Spis mindre mættet fedt.
  • Spis mad med mindre salt.
  • Spis mindre sukker.
  • Drik masser af vand.

 

Vitaminer og mineraler

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man som gravid, spiser vitamin- og mineraltilskud i form af tabletter. Det skyldes at gravide har et øget behov for nogle typer af vitaminer og mineraler.

Tabletterne kan dog ikke dække behovet alene. Kosten er stadig vigtig, selvom man spiser vitamin og mineraltilskud, da mange vitaminer og mineraler kun kan optages og gavne organismen, hvis man samtidig spiser sundt og varieret.

LÆS OGSÅ:  Træning under 3. trimester har fordele for dit barn

 

Folinsyre

Fra du overvejer at blive gravid, eller når du opdager at du er gravid, og frem til 12 uger efter undfangelsen, anbefales du at supplere med 0,4 mg folinsyre dagligt. Folinsyre er med til at mindske risikoen for at barnet fødes med visse typer misdannelser af hjerne og rygmarv.

Jern

Omkring 1/5 af alle gravide har for lidt jern i kroppen når de skal føde. Derfor anbefales alle gravide at tage et dagligt tilskud. Fra 10. graviditetsuge anbefales du at tage 40 – 50 mg jern dagligt. Spiser eller drikker du noget, der er C-vitaminholdigt f.eks juice, appelsin eller solbærsaft, øger man optagelsen af jern. Mælkeprodukter, kaffe og the bør derimod drikkes og spises forskudt for jerntilskuddet, da det hæmmer optagelsen af jern.

D-vitamin

Gennem hele din graviditet anbefales du at supplere med 10 mikrogram D-vitamin dagligt. D-vitamin er vigtigt for at kunne optage kalk. Lyset og solen en vigtig kilde til dannelse af D-vitamin.  Derfor bør du komme udenfor hver dag, også selvom solen ikke skinner. D-vitamin findes også i fed fisk.

LÆS OGSÅ:  Hvor længe går der før man taber sig på maven efter fødsel?

Kalk

Drik gerne en ½ liter mælk eller andet mælkeprodukt dagligt. Hvis du ikke drikker eller spiser mælkeprodukter, kan du i stedet spise 500 mg kalk, dagligt. Kalk er vigtigt både for dine og barnets knogler.

På længere sigt kan kalkmangel øge risikoen for knogleskørhed.

 

Da mange multivitamin-mineralpiller, f.eks. gravitamin, indeholder alle de ovennævnte kosttilskud, er det ikke nødvendigt at købe forskellige præparater. Jern- og evt. kalktilskud skal dog købes separat.

 

Hvilken type børnepasning foretrækker du?

Se resultater

Indlæser ... Indlæser ...

(Besøgt 332 gange, 1 besøg idag)

Tilmeld nyhedsbrev